Velkommen
"Foreningen Knipling i Danmark" er en forening for knipleudøvere, på alle niveauer, der nyder glæden ved at udføre kniplehåndværket. Det er en forening for alle knipleinteresserede, der har lyst til at støtte, fremme og udvikle kunsthåndværket knipling.
Vi er en forening af kniple-entusiaster, som mødes for at dele vor glæde for og viden om kniplehåndværket. Vi er omkring 1.800 danske og udenlandske medlemmer.
Har du lyst til at høre mere om vores forening eller ønsker du at blive medlem, er du velkommen til at kontakte os eller se i kalenderen, hvor du kan møde os til forskellige arrangementer, udstillinger, messer eller lignende eller se under fanen "Medlemskab" hvordan du gør.
Foreningen har lokale i Nyborg:
Nørrevoldgade 57, st. tv.
5800 Nyborg
Indkalder til ordinær generalforsamling
Lørdag d. 29. marts 2025 kl. 15.00
i Bastionen, Nørrevoldgade 63, Nyborg
Dagsorden i flg. vedtægterne:
1. Valg af dirigent, referent og to stemmetællere
2. Fremlæggelse af bestyrelsens årsberetning
3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse
4. Fastsættelse af medlemskontingent, jf. §5 stk. 2
5. Fremlæggelse af budget for det kommende regnskabsår
6. Indkomne forslag
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
8. Eventuelt
Punkter, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt til formanden senest den 1. januar forud for afholdelse af ordinær generalforsamling.
Opstillede kandidater til bestyrelsen, der er indsendt skriftligt til formanden senest den 1. januar forud for afholdelse af ordinær generalforsamling, præsenteres i Kniplebrevets februar nummer og på generalforsamlingen. Sker opstilling senere, vil præsentation udelukkende ske på generalforsamlingen.
Kandidater til bestyrelsen skal have været medlem af foreningen i mindst ét år. Der kan kun opstilles én kandidat pr. medlemskab til bestyrelsen.
Vi glæder os til at se dig i Nyborg.
Bestyrelsen
Ved generalforsamlingen 29. marts 2025 er der 4 bestyrelsesmedlemmer på valg og allerede nu ved vi at Kate, vores kasserer, ikke genopstiller. Hvis du har lyst til at være med i bestyrelsen så kontakt os endelig. Vi mødes ca. 6 gange om året, hvor vi får drøftet ting og sager og samtidig har vi det hyggeligt. Vi er også ude på 3 messer om året hvor vi møder vores skønne medlemmer. Kom og vær med til at fremme kunsten at kniple.
Mange hilsner
Sanna Askirk
Formand
Workshops med tegning
Knipling i Danmark vil gerne tilbyde workshop med tegning af kniplemønstre.
Lørdag den 28. september 2024 tilbyder vi tegning i Lace 8. Her skal man selv medbringe PC med programmet installeret.
BEMÆRK: Workshoppen er flyttet til Aktivitetsforeningen Vestervold, Kongens Bastionsvej 2, 5800 Nyborg
Grundet den store tilslutning til workshoppen, er den flyttet fra forenenings lokaler til Aktivitetsforeningen Vestervold.
Underviser: Tinne Hansen
Kl. 10.00 til 15.00.
Workshoppen koster 250 kr., men er gratis for medlemmer af Knipling i Danmark.
Der er begrænset antal, derfor er tilmelding nødvendig og skal ske til:
Sanna Askirk på formand@knipling-i-danmark.dk
Eller til Tinne Hansen på design@knipling-i-danmark.dk
Kniplebrevet nr. 156 er udkommet:
English Translation
- Please note that the magazine is only partly translated
Vores medlemsblad Kniplebrevet kan nu bryste sig af at være svanemærket.
Det kendte symbol er et nordisk miljømærke for produkter, der ikke er fødevarer.
Svanemærket sætter grænser for udledning af giftige stoffer og for indholdet af uønskede stoffer i produktet.
Svanemærket viser, at produktionen af Kniplebrevet hos PE offset A/S i Varde er godkendt efter en undersøgelse, der indbefatter miljøpåvirkningen fra råvare til affald.